Mit første stadie i mit mad univers

Som alle andre børn var jeg også kræsen, men det ændrede sig hurtigt.

Man kan som altid skylde skylden på forældrene, men her vil jeg mene jeg skylder dem skylden,at jeg idag har fundet min niche - og mit drømmestudie.

Min mor har altid fortalt mig om den banebrydende dag hvor jeg ændrede mit syn på mad.

Jeg havde i en periode på under et år været meget påvirket af mine venner i skolen - som alle var meget kræsne og derfor var jeg blevet kræsen selv.

Udviklingen af min kræsenhed var blev værre og værre - og til sidst måtte mine forældre lave mad til dem selv seperat fra min mad.

Ved ikke om det var en omvendt spykologisk tankegang, for at få mig vænnet af med min kræsenhed eller ej.

Men det virkede.

En aften vi sad som familie rundt om bordet og spiste aftensmad, fik jeg min tallerken sat foran mig, og følte øjeblikkeligt et sug i maven, fordi jeg faktisk følte mig udenfor ved bordet. 

Mine forældre havde disket op med det lækreste farverige spændende mad hvor jeg bare sad med min kedelig tallerken med pasta eller noget i den dur.

Jeg sagde til min mor - "hvorfor må jeg ikke få hvad i får?"

Hvor min mor da svarede - "det må du da godt, det er jo bare dig der ikke har ville spise det!"

Hvorved min mor hentede en ny tallerken og jeg begyndt min rejse ind i et væld af smag, og konsistenser.